Anti Doping Danmark

Go´ form Kalundborg har indgået en aftale med Anti Doping Danmark (ADD) om fælles bekæmpelse af doping.

Go´ form har siden 1/4 – 2008 været medlem af Anti Doping Danmark.
Dette er fordi vi gerne vil være med til at forebygge, afskrække og afsløre eventuelle personer der tager forbudte stoffer.

ADD vil til en hver tid kunne komme på uanmeldt besøg i centret og foretage doping prøver.

Som medlem/bruger af Go´ form skal du derfor være opmærksom på følgende:

1. Brug af doping er forbudt for ansatte, medlemmer og brugere af trænings- og fitnesscentret. Den, der bruger dopingmidler, testes positiv,
unddrager sig dopingkontrol eller undlader at afgive dopingprøve efter at være indkaldt hertil, kan sanktioneres efter § 8 i samarbejdsaftalen mellem
Anti Doping Danmark og centret.

2. ADD kan på baggrund af denne samarbejdsaftale til enhver tid foretage dopingkontrol af ansatte, medlemmer og brugere, der er til stede i
trænings- og fitnesscentret. Denne udføres i overensstemmelse med godkendte WADA-metoder og ADD’s til enhver tid gældende procedure for
dopingkontrol i trænings- og fitnesscentre.

3. ADD videregiver oplysninger om resultatet af en dopingprøve eller anden overtrædelse af samarbejdsaftalens regler til trænings- og fitnesscentret
og kan videregive oplysninger til ADD’s relevante samarbejdspartnere.

4. Sanktioner har gentagelsesvirkning i 10 år fra afgørelsesdatoen jf. § 8, stk. 4 i samarbejdsaftalen mellem Anti Doping Danmark og trænings- og
fitnesscentret.

5. De til enhver tid gældende ”Rettigheder og pligter” for personer indkaldt til dopingkontrol fremgår af ADD’s hjemmeside.

Dopingkontrol bliver foretaget med en blodprik-metode i stedet for tidligere urinprøve. Dette for at gøre processen kønsneutral, hurtigere og mindre
intimiderende for udøveren.

For mere information og alle regler se Anti Doping Danmarks hjemmeside www.antidoping.dk